Los Angeles – Silicon Beach

Los Angeles er meget andet end Hollywood, Beverly Hills og Rodeo Drive. Der er et utal af seværdigheder, interessante kvarterer og museer i absolut verdensklasse. Hertil kommer spændende byer i byen som Santa Monica og Venice Beach ud til Stillehavet og Pasadena øst for Downtown. Langs Colorado Street, byens hovedgade, der er identisk med den gamle Route 66, finder du flere cafeer, restauranter, barer og gallerier.

Konferencen holdes i LA Convention Center, som ligger Downtown. L.A. Downtown har fået en gigantisk ansigtsløftning. Dels har man skabt flere boliger, så der også er liv i centrum efter kl. 18, og dels har man bygget en række nye kulturinstitutioner med arkitekten Frank O. Gehrys Walt Disney Concert Hall som det ubetingede flagskib.

Nok mest kendt for sine palmer og celebs, fremstår Los Angeles i dag også som en tech-hub. I de seneste år har de største tech virksomheder herunder Facebook, Google, Snapchat, Yahoo, YouTube, BuzzFeed, AOL, EdgeCast Networks og MySpace åbnet kontorer i Santa Monica, Venice eller Marina del Rey. Dertil kommer over 500 start-ups. Området er det trediestørste tech hub i verden.  For at markere forskellen i klimaet i forhold til ”kollega”-omådet omkring San Francisco kaldes Los Angeles tech området for Silicon Beach.